Argentinsk tango: sjove og fascinerende fakta om tango i Argentina

Argentina er verdenskendt for deres smukke tango, en elegant og sensuel dans akkompagneret af nostalgisk og sørgmodig musik.

Tangoshows er på de fleste turisters ønskelister, når de besøger Argentina. De færreste, der besøger Argentina, kender doghistorien bag Argentinas berømte tango.

Tango afspejler udviklingen af det moderne argentinske samfund.

Fra ​​tangoen opstod i de fattige indvandrekvarterer i Buenos Aires i 1880’erne til dens tilbagegang i 1950’erne under militærjuntaen og dens genopståelse med demokratiets tilbagevenden i Argentina i 1980’erne.

Det her indlæg er til dig, der ikke kender så meget om Argentinas historie eller tango og måske snart skal besøge Argentina. I indlægget har jeg samlet nogle sjove og fascinerende fakta om tango.

Selvom du er lige så håbløs på et dansegulv som mig, er jeg sikker på, at du vil finde nogle interessante oplysninger her i indlægget.

Tangoens historie og nutid i Argentina

Hvad er Tango?

Tango er en traditionel argentinsk dansestil og musikstil, som blev populær i slutningen af ​​det 19. århundrede og begyndelsen af ​​det 20. århundrede.

Ordet “tango” refererer til både en musikgenre og en dansestil.

Tango er en passioneret og forførende dans. Den opstod i slutningen af ​​det 19. århundrede i de underklassen og indvandrermiljøerne i Buenos Aires.

Tango er ikke bare en dans, men også en udtryksform, der omfatter musik og tekster. Musikken er en langsom musikgenre, der blander nostalgi og tristhed med passion og sensualitet. Tangomusik akkompagnerer for det meste tangodansen, men kan også opføres alene.

Tango er blevet en vigtig del af Argentinas kulturarv, identitet og selvforståelse. Og så er tango endda blevet indskrevet på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.

I dag er der mange forskellige tangodansestilarter, herunder argentinsk tango, uruguayansk tango, europæiske tango og ballroom tango eller “danseskoletango”.

Traditionel argentinsk tango er i modsætning til “danseskoletango” fuldstændig improviseret. Tango parret har ikke på forhånd planlagt og øvet præcis hvordan dansen skal foregå, men kvinden følger mandens anvisninger på dansegulvet.

---

13 sjove fakta om tango i Argentina og tangoens historie

Tango dansesale kaldes milongas i Argentina

På argentinsk spansk kaldes de dansesale eller mødesteder, hvor der danses tango, milongas.

Den dag i dag, kan du stadig finde milonga mange steder i Buenos Aires. Her mødes lokale tango-entusiaster for at øve deres tangofærdigheder og hygge sig.

Nogle milonga tilbyde tangoundervisning i begyndelsen af ​​aftenen før den sociale dans begynder. Eksempler på populære milongaer, der tilbyder tangoundervisning er La Catedral i Almagro og La Viruta Tango Club i Palermo.

Du kan finde en liste over de milongas i Buenos Aires, der er åbent de kommende dage på Milongas Hoy.

Vidste du, at milonga faktisk også er navnet på musikgenre eller -stil? Milongaen siges at have været tangoens forløber. Forskellen mellm milonga og tango er musikkens hastighed; tango er langsommere end milonga.

Tango opstod i 1880’erne i Argentina

Tango opstod i Buenos Aires i 1880’erne i den blanding af kultur og dansetraditioner, der opstod med de store indvandrebølger fra Europa.

Der er uenighed om, hvornår tango præcis opstod. De fleste kilder er enige om, at tango spredte sig i Buenos Aires’ lavere klasser i løbet af 1880’erne. Mens andre kilder oplyser, at tango opstod i Montevideo i Uruguay og senere blev overført til Buenos Aires.

I San Telmo er der et traditionelt tangosted, der hedder el Almacen Viejo, eller oversat: det gamle pakhus. Stedet hævder at have været blandt de første tangodansesale i Buenos Aires. Jeg ved ikke, om det er sandt. Men i det mindste betragtes el Almacen Viejo som et af de bedste tangoshows i Buenos Aires.

Både Argentina og Uruguay hævder at være tangoens opbrindelsesland, og du kan finde tangoshows i begge byer.

Argentinsk tango er resultatet af indvandrere med hjemve

I løbet af 1880’erne, oplevede Buenos Aires en massiv bølge af europæiske indvandrere. De fleste indvandrere var fattige folk med få ressourcer. De flygtede fra Europa i på jagt efter et bedre liv i Amerika, herunder i Argentina.

Det første stop i Argentina for de europæiske indvandrere var havnebyen, Buenos Aires, hvor de store skibe lagde til. Mens mange af indvandrerne fortsatte deres rejse til andre dele af Argentina såsom de frugtbare lande i La Pampa-regionen, valgte andre at blive i Buenos Aires.

I Buenos Aires blev de europæiske indvandrerer blandet med de allerede eksisterende sårbare grupper i samfundet herunder slaver fra Afrika og Caribbien samt oprindelige indfødte argentinere, også kaldet Criollos.

De europæiske indvandrerer i Buenos Aires kom for det meste fra sydeuropæiske lande som Spanien, Italien og Frankrig. Men nogle kom også fra Englang, Tyskland og endda de nordiske lande som Danmark og Sverige.

Tango siges at være resultatet af de forskellige musikalske arv fra de mange forskellige indvandrergrupper, der boede side om side i Buenos Aires. Desuden er udtrykker tangoen også indvandrernes fælles hjemve og desperation over deres situation i et fremmed land langt væk fra deres fædrelande.

Tango var ikke accepteret af den argentinske elite

Imens tango blev mere og mere populær blandt indvandregrupperne i Buenos Aires i begyndelsen af ​​det 19. århundrede, så var tango overhovedet ikke accepteret af den argentinske bedre borgerskab og overklassen.

For den argentinske overklasse var tango forbundet med vold, ulovlig sex, og undreklassen. Dansens intimitet chokerede samtiden, og med dens seksuelle undertoner blev den set som vulgær. Samtidig blev tangoen ofte danset af mandlige indvandrerer eller prostituerede, hvilket ikke hjalp på sagen.

Ifølge nogle kilder bragte udvidelsen af den argentinske valgretslov i 1912 mere legitimitet og status til de lavere klasser i det argentinske samfund. Dette bidrog til den øgede accept af tango i Argentina, samtidig med at dansen blev verdensberømt.

Tangoens guldalder i Argentina

Tangoens store gennembrud på verdensplan skete i 1920’erne og 1940’erne. Disse år omtales ofte som tangoens guldalder eller tangomani i Argentina.

I løbet af 1930’erne promoverede daværende argentinsk præsident Juan Perón tango meget, hvilket ydereligere fik tangos popularitet til at vokse. Med tiden blev tango en del af argentinernes selvforståelse og den nationale stolthed i Argentina.

Med støtte fra Juan Perón blev tango udbredt i hele Argentina, og også hurtigt ud over Argentinas egne grænser. 

I 1930’erne og 1940’erne spredte tango-febren sig til Frankrig, England og Nordamerika. De første kopier af tangomusik blev distribueret. Tangodansere og tango-sangere rejste til Europa og Nordamerika for at optræde og udbrede kendskabet til tango.

I løbet af denne tid blev tango en af ​​de mest populære danse i storbyer som Paris og New York. Efter dansens succes i udlandet, begyndte også den argentinske elite at tage tangoen til sig.

Tango-sangen Mi Noche Triste (min triste nat) repræsenterer den argentinske tango

Hovedtemaerne i de argentinske tango-sange er individualisme, sørgmodighed, nostalgi og natliv.

Sangen Mi Noche Triste (min triste nat) siges at have været den argentinske tangos gennembrud på verdensplan.

Mi Noche Triste blev produceret i 1917, og sangen blev skrevet af den argentinske komponist Pascual Contursi og fremført af den argentinske tangostjerne, Carlos Gardel.

Sangen opsummerer hovedtemaerne i argentinsk tango:

• Individualisme: Min triste nat – fokus er på den enkeltes følelser og handlinger.
• Sørgmodighed: Min trist Nat – sangens fokus er også på sørgmodighed, frustrationer og måske endda også noget nostalgi.
• Natlig: Min triste nat – den argentinske tango foregår tit i mørke og natlige omgivelser.

Jeg er slet ikke en danse- eller musikekspert, men jeg synes, det her er en meget god måde at forstå en bedre forståelse af argentinsk tango.

Hvis du vil forbedre dit spanske inden du besøger Argentina, så tjek disse 10 populære spanske sætninger i Argentina.

Carlos Gardel gjorde tango verdensberømt

Den argentinske tango-sanger Carlos Gardel er en af ​​hovedårsagerne til, at tango blev verdensberømt i løbet af 1920’erne og 1930’erne.

Carlos Gardel rejste verden rundt for at optræde argentinsk tango-sange, og han blev et stort hit overalt, hvor han tog hen. Af mange betragtes Gardel som forbilledet i argentinske tango.

Carlos Gardel selv var ankommet til Buenos Aires som barn af en fransk indvandre og repræsenterede derfor perfekt tangoens dybe rødder til den europæiske indvandring.

Carlos Gardel døde i 1935 under tragiske omstændigheder i et flystyrt i Colombia, da han kun var 44 år gammel.

Den tragiske ulykke skete, da Carlos Gardel var på højden af ​​sin karriere. Som det er sket med mange fremtrædende argentinske personligheder, der døde i en ung alder (såsom Evita Peron), efterlod Gardels unge død ham som en helt i Argentina.

Tango blev forbudt i Argentina i 1955

Tango var forbudt i Argentina fra 1955 til starten af 1980’erne. Et militærkup mod den populistiske argentinske præsident Juan Perón i 1955 chokerede det argentinske samfund og ændrede situationen for tango.

Tangoens guldalder i Argentina blev bragt til en ende med militærkuppet i 1915.

Militærkuppet i 1955 indførte mange restriktioner i det argentinske samfund, blandt andet et forbud mod tango og offentlige forsamlinger.

Den tidligere præsident Perón havde elsket og promoteret tango. Samtidig havde Perón også fået mange berømte tangokunstnere med i den peronistiske bevægelse i Argentina og han havde brugt tangoartister i sin politiske propaganda.

Den nye militærjunta i Argentina hadede alt, der havde med Perón og hans populistiske politik at gøre.

Militærjuntaen ville af med Perón, nationalisme og populisme i Argentina. Tangoen blev set af militærjuntaen som både nationalt, populært og pro-Perón, og derfor skulle den stoppes.

Med forbud mod offentlige forsamlinger var det svært at mødes i tango-dancehallerne, milongas, at danse tango. Så tangoartister gik under jorden og holdt lav profil under det nye militærdiktatur.

History of Tango.com (link på engelsk) fremhæver, at nogle tangokunstnere også blev fængslet eller sortlistet af regimet på grund af deres tilknytning og støtte til den peronistiske bevægelse.

Tango genopstod i 1983 med demokratiets tilbagevenden i Argentina

I 1983 startede Argentina sin overgang fra militærdiktatur til demokrati. Med demokratiets og ytringsfrihedens fornyede frihedsrettigheder, begyndte tango at genopstå i Argentina.

Efter mange år med restriktioner og undertrykkelse af tangokunstnere, var viden og kendskaben til tango gået tabt.

History of Tango.com (link på engelsk) fremhæver, at der under tangoens guldalder ikke havde været en tradition for at undervise i tango eller for at lave begynderhold. I starten var tango var blevet lært af mænd imellem på lejekassernerne eller ved at købe sig til en dans med en prostituerede.

De tangokunstnere, der havde overlevet militærjuntaen undertrykkelsen, var stadig mistænksomme over for fremmede og turde ikke tage ud og danse tango.

Oplev lokalt tango på Dorrego-pladsen om søndagen

I Buenos Aires’ ældste kvarter, San Telmo, finder du en af ​​byens ældste offentlige pladser, Plaza Dorrego eller oversat Dorrego-pladsen.

På Dorrego-pladsen kan du om søndagen finde lokale dansere danse tango. Tangodanserne placerer store stykker af karton på toppen af ​​den brostensbelagte plads og optræder der i timevis.

San Telmo er også et godt sted at besøge om søndagen. Hver søndag den populære udendørs håndværksmarkedet, Feria de San Telmo, åben.

San Telmo-markedet er et perfekt sted at købe lokale souvenirs, og samtidig nyde tangodanserne på Dorrego-pladsen.

Carlos Gardel har en metrostation opkaldt efter sig i Buenos Aires

Tangostjernen Carlos Gardels succes og minde er ikke kun på grund af hans tragiske død. Carlos Gardel var den største af alle de store tangostjerner i Argentina.

Carlos Cardel har haft så stor betydning for argentinsk tango, at bystyret i Buenos Aires har opkaldt en metrostation og en gade efter Gardel.

På den røde B-linje på metro i Buenos Aires, finder du en station, der hedder “Carlos Gardel“. Stationen ligger i kvarteret ​​Almagro, der også er kendt for at have mange milongas.

Hvis du stå af metroen på Carlos Gardel stationen og går op for at udforske området vil du også finde en lille sidegade, det hedder Callejon Carlos Gardel. Det oversættes bedst til Carlos Gardels lille sidegade.

Besøg Almagro og lær mere om tango

Buenos Aires kvarter Almagro er et fantastisk sted at lære om tango.

På den stille gade Jean Jaures i Almagro, finder du således museet og barndomshjemmet for den argentinske tangostjerne, Carlos Gardel. På Gardel museum, kan du lære mere om tango og Carlos Gardels liv.

Adgangen til Carlos Gardel-museet er gratis om onsdagen, og ellers skal du betale en mindre beløb for entreen. Få inspiration til andre gratis oplevelser i Buenos Aires!

I nærheden af ​​museet ligger sidegaden Callejon Carlos Gardel. Her kan du finde traditionelle barer og tango-inspirerede gadekunst.

Gaden Jean Jaures byder også på huse dekoreret fuldstændig fra top til tå med den traditionelle Buenos Aires dekorationsstil, fileteado porteño.

Fileteado porteño en traditionel måde at udsmykning af skilte, vinduer og endda busser og lastbiler i Buenos Aires. Det traditionelle håndværk er blevet til UNESCO kulturarv, og fileteado porteño er ofte forbundet med tango og brugt til at dekorere skilte eller portrætter af tangostjerner.

Husene i Almagro blev skabt af et initiativ fra bystyret i Buenos Aires. Målet var at hjælpe med at bevare og fremme det traditionelle porteño måde at dekorere på.

Buenos Aires har en tango-inspireret metrolinje

Stationerne på den gule H-linje af metroen i Buenos Aires, el Subte, er dekoreret til minde om forskellige argentinske tangostjerner!

Hvis du skifter metro på metrostationen Corrientes, du kan du se et kæmpe vægmaleri af Carlos Gardel og den argentinske musiker, Enrique Santos Discépolo. Nogle gange er der endda et lokalt par, der danser tango foran vægmaleriet.

Der er mange flere tango-referencer på alle de andre metrostationer på H-linjen. Jeg var engang på en tango-tur gennem Buenos Aires metro. Guiden tog os fra station til station og udpegede og fortalte om alle de forskellige tango-personligheder, der mindes på hver metrostation.

Desværre findes denne tur ikke længere. Du kan læse mere om de forskellige metrostationer, tango-personligheder og kunstværker (link på spansk).

De tango-inspirerede kunstværker på H-linjen er ikke tilfærdige. I 2003 vedtog den lokale bystyre i Buenos Aires en lov angående metroens H-linje, hvor de fremgik, at H-linjen skulle gøre til en “kulturelt tango-tur i metroen”. Dengang i 2003 skulle byggeriet af H-linjen lige til at gå i gang.

De kunstværker og udsmykninger, vi ser på H-linjernes metrostationer i dag, er resultatet af det arbejde, der er gjort for at gøre ønskerne om at skabe en tango-tur i metroen til virkelighed.

---

Har du lært noget nyt om tango? Eller ved du måske noget, der ikke er på min liste? Du er velkommen til at dele dine tanker i kommentarerne nedenfor!