De bedste oplevelser og seværdigheder i San Rafael, Argentina
Byen San Rafael ligger i Argentinas Andes region, og ligger lige syd for sin mere besøgte og velkendte storebror-by, Mendoza. San Rafael tilbyder næsten alle de samme aktiviteter som Mendoza med vingårde og bjerge, men i mere rolige og afslappede omgivelser.
Med en kort køretur uden for San Rafael, kan du også finde noget meget imponerende natur til både trekking og forskellige slags udendørs aktiviteter.
Dette gør San Rafael til et perfekt stop-over, hvis du er på roadtrip fra de nordlige dele af Argentina mod syd.Så hvis du er til smuk natur og tonsvis af vingårde at besøge, men også kan lide en mere rolig destination, er San Rafael værd at tilføje til din Argentina rejseplan.
Disclosure: Nogle af linkene herunder er affiliate links. Det betyder at, uden nogen ekstra omkostninger for dig, vil Becci Abroad tjene en lille kommission, hvis du foretager et køb via et af disse links. Det hjælper med at betale udgifterne til sitet.
En rejseguide til San Rafael, Mendoza, i Argentina
Hvor ligger San Rafael?
San Rafael ligger omkring 235 km syd for Mendoza, ned mod det argentinsk Patagonien.
Selvom San Rafael er den næststørste by i provinsen Mendoza, er den ikke så mindre kendt af internationale turister.
Byen er dog populært blandt lokale turister, der ønsker at smage nogle af regionens fantastiske vine eller nyde de naturskønne landskaber.
Hvad skal du opleve i San Rafael?
Der er mange forskellige ting at lave i San Rafael. Bjergene inviterer til trekking og udendørs aktiviteter, og vingårde til at smage mange af de lokale vinproduktioner.
Her er nogle af de bedste ting at lave i San Rafael:
Besøg de lokale vingårde
Traditionerne for vinfremstilling blev bragt til San Rafael af primært franske og italienske migranter i slutningen af 1880’erne. Traditionerne er blevet holdt i live indtil i dag. Og nu kan du besøge vingårde over hele San Rafael.
Ligeosm i Mendoza tilbyder mange af vingårde guidede ture i deres faciliteter. Her er en liste med nogle anbefalinger, men der er mange flere vingårde at udforske i San Rafael:
Bodega la Abeja
Vingården Bodega La Abeja er den ældste vingård i San Rafael. Den går tilbage til 1883 og blev etableret af en fransk immigrant. Han valgte dette område for et nyt liv med sin familie.
Den guidede tur var yderst velorganiseret og guiden var behagelig. Vingården la Abeja har guidede turer flere gange i løbet af dagen.
Hvis du vil være sikker på at komme på en tur til et bestemt tidsrum, eller du foretrækker en tur på engelsk fremfor spansk, skal du reservere på forhånd. Vi reserverede med dem via WhatsApp, og de var super hurtige til at svare.
Indgangen var billig, kun AR$ 300 per person (pr. oktober 2022).
Algodón Wine Estates
Den guidede tur og frokosten på Algodón Wine Estates var absolut højdepunktet på vores tur til San Rafael!
Algodón Wine Estates er et vingårds-, boutique hotel- og ejendomsprojekt, der drives af den argentinsk-amerikanske Gaucho Group. Området er placeret omkring 20 minutter i bil fra centrum af San Rafael.
På den guidede tur tager de dig med på en tur gennem dele af vinmarkerne i en lille golfbil. Under turen fortæller guiden om de forskellige vine, de producerer, og hele gårdens historie. I øjeblikket er de ved at ombygge selve vingården, så vi kun nåede at se den udefra.
Turen tager omkring halvanden time og finder sted én gang om dagen kl. 11.00.
Efter rundvisningen er der vinsmagning af fire forskellige vine fra vingården. Inkluderet i vinsmagning var også en tabla de fiambre (gourmet deli af koldt kød og ost).
Du skal reservere den guidede tur på forhånd, da den har et meget begrænset antal pladser til rådighed (der er kun plads til 4 personer i golfbilen).
Vi havde også valgt at spise frokost på Algodón, hvilket var en virkelig god beslutning! Maden var lækker og glassene vin fra vinsmagningen var store.
Indgangen var i den dyrere ende af vinsmagning i San Rafael: AR$ 3.600 pr. person (pr. oktober 2022).
Du kan nemt bruge en halv dag på Algodón med guidede tur, vinsmagning og frokost. Servicen på stedet var ubeklagelig fra start til slut. Du kan reservere din tur ved at skrive dem på reservations@algodonwineestates.com.
Bodega Bianchi
Bodega Bianchi er en af de største vingårde i San Rafael, og dens vine kan findes i supermarkeder og barer i hele Argentina.
Besøget på vingården var meget strømlinet og professionelt, men meget upersonligt. Deres vine er uden tvivl værd at prøve, men selve den guidede tur var ikke rigtig god og var ret forhastet.
Vingården ligger tæt på lufthavnen, men hvis du ikke bor i nærheden kan det være en fordele at tage en taxa dertil.
Bodega Bianchi afholder flere ture i løbet af dagen, og besøget koster AR$ 1.000 per person (pris per oktober 2022). Du kan reservere enten via e-mail turismo@bodegasbianchi.com.ar eller WhatsApp +54 9 2604 81-6963.
De siger, at du skal reservere på forhånd via WhatsApp eller ved at ringe, men da vi ankom, så det ud til, at du ikke behøvede at have reservationen. Det, som også irriterede mig stort ved Bianchi-oplevelsen, var, at de var super langsomme til at besvare deres reservationsanmodninger via WhatsApp.
Andre populære vingårde
- Bodega Suter
Bodega Suter ligger på vej fra centrum af San Rafael mod Bodega Bianchi (se ovenfor). Suter vingården er også en af de ældre vingårde i området. Vingården blev grundlagt af et schweizisk ægtepar i 1897. Læs mere om Suter vingårds hjemmeside. - Bodega Alto Limay
Bodega Alto Limay ligger lige rundt om hjørnet fra Bodega Suter og passer perfekt til en 2-i-1 vingårdstur. Du kan endda også tilføje et besøg på Bodega Bianchi hvis du vil have en fuld dag med vin. Besøg på vingården finder sted mandag til fredag fra 10.00 til 17.00. Læs mere på Bodega Alto Limays hjemmeside.
- Bodega Alfredo Roca
Bodega Alfredo Roca ligger omkring 15 km uden for centrum af San Rafael. Besøg på vingården finder sted i løbet af hele dagen, men forudgående reservation er nødvendig. Læs mere på vingårdens hjemmeside.
Besøg olivenoile musueet
Den lokalle olivenolieproducenten Yancanelo har lavet et olivenoliemuseum, hvor du kan lære om olivenoliens historie og produktion.
Olivenoliemuseet tilbyder også guidede ture i deress faciliteter. Museet ligger tæt på nogle af de ovennævnte vingårde: Bodega Suter, Bodega Alto Limay og Bodega Bianchi.
Læs mere om olivenoliemuseet.
Cañón del Atuel og diget Valle Grande
Udenfor San Rafael, finder du Cañón del Atuel, en imponerende kløft og dens omkringliggende betagende natur.
Diget Valle Grande er en enorm dæmning af vandreservoirer, der laver smukke søer af krystalklart vand. Området er perfekt til vandsport og camping.
Det er placeret omkring 40 kilometer vest for byen og kan lettest nås med bil.
For at besøge kan du enten leje en bil, bestille en taxa eller en tur med Viator. Læs mere om Cañón del Atuel på Turistbureauets hjemmeside.
Desværre fik vi ikke tid til at besøge i San Rafael (for mange vingårde og familiebesøg), men det er bestemt på min liste til næste gang.
Borges’ labyrant
Brug en eftermiddag på at fare vild i Borges’ labyrint og få en lille udfordring med i din tur til San Rafael.
Borges’ labyrint, eller Laberinto de Borges som den hedder på spansk, er en kæmpestor labyrint beliggende i udkanten af San Rafael.
Den blev skabt til ære for den argentinske forfatter Jorge Luis Borges, som den også har fået sit navn fra. Læs mere her.
Parken med labyrinten er åben hver dag fra kl. 10-19.
Oplev midtbyen af San Rafael
Midtbyen af San Rafael er et ret stille og roligt sted. Men den har alligevel alt, hvad enhver mellemstor by har brug for; en hovedgade med butikker, caféer og restauranter.
I San Rafael hedder denne hovedgade Avenida Hipólito Yrigoyen.
På Avendia Hipólito Yrigoyen finder du også en kæmpe park, kaldet Parque Hipólito Yrigoyen, som er et fantastisk sted at slappe af i solen sammen med de lokale.
Hvor kan man overnatte i San Rafael?
Der er masser af hytter og små lokale hoteller i San Rafael, hvor du kan overnatte. Afhængigt af hvilken tid på året du besøger det, behøver du måske ikke engang at reservere på forhånd.
Her er et kort over nogle af overnatningsstederne:
Algodón Wine Estate
Algodón Wine Estate tilbyder en high-end oplevelse med deres ni-værelses boutique-hotel. Minusset ved steder er, at det ligger i udkanten af byen.
Hvis dit mål for turen til San Rafael er at bruge tid på at slappe af ved poolen og smage på god lokal vin, er Algodón dit sted!
Book dit ophold på Algodón Wine Estate direkte på Booking.com!
Hotel Petit Suter
Hotel Petit Suter ligger lidt uden for selve bycentrum, men meget tæt på mange af de ovennævnte vingårde. Selve hotellet hører faktisk også sammen med en vingård, som ligger på den anden side af gaden.
Hotel Petit Suter har en lille have med en udendørs pool. For et par nætter er det et ganske udemærket valg til overnatning, men oplevelsen var meget gennemsnitslig. Prisen er dog også en del lavere end, for example, på Algodón Wine Estate.
Book dit ophold på Hotel Petit Suter på Booking.com!
Hotel Tower Inn & Suites
Hotel Tower Inn & Suites er et af de mest centret-beliggende hoteller i San Rafael beliggende på hovedgaden Avenida Hipólito Yrigoyen.
Hvor skal man spise i San Rafael?
Here nævner jeg blot nogle få af de mange spisestederne i San Rafael:
Algodón Wine Estate
Jeg har allerede fremhævet dem ovenfor, men jeg kan ikke fremhæve dem nok: hvis du får en chance, spis på Algodón Wine Estate!
Maden var frisk, velforberedt og lækker! Og landskabet ude på vingården er fantastisk.
La Ginga
Denne restaurant i midtbyen af San Rafael ser ikke ud af meget, men vi var faktisk positivt overraskede.
La Ginga byder på masser af traditionel argentinsk mad såsom empanadas, asado osv. Især deres pasta og creeps er værd at prøve!
The Club
I en mere moderne del af San Rafael, tæt ved indgangen til byen fra lufthavnen (på Avenida Hipólito Yrigoyen), finder du restauranten The Club.
Restauranten har en smuk indretning og laver god mad.
Quinchos De Ortubia
Quinchos De Ortubia ligger i nærheden af Bodega Suter og Olivenoliemuseet og tilbyder en ægte udendørs argentinsk parrilla-oplevelse.
Desværre fik vi ikke tid til at besøge, men det blev stærkt anbefalet til os. Så anbefalingen sendes hermed videre til dig!
Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge San Rafael?
Sommerne (fra december til marts) er varme og tørre, og temperaturerne når let op på 40 grader.
Vintrene (juli til september) bliver ret kølige med særligt lave temperaturer om natten.
Så det bedste tidspunkt at besøge San Rafael er om foråret (september til november) eller efteråret (marts til juni), når temperaturerne ikke er for høje om dagen eller for lave om natten.
I alle vinområderne i Argentina er marts måned høstsæson med mange aktiviteter på de forskellige vingårde.
Har du besøgt San Rafael? Eller kunne du tænke dig at besøge? Eller måske planlægger du allerede en tur hertil? Del dine tanker og erfarring nedenfor!